Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Her har jeg samlet svarene på de spørgsmål, jeg oftest får. Er der noget, du stadig er i tvivl om? Så grib knoglen eller skriv en mail – jeg er altid klar til en snak.
Spørgsmål & Svar:
Hvad kan DataDeluxe hjælpe mig med?
Kort sagt: Det meste inden for it og teknik. Fra fysisk hardware, reparation og serverdrift til kodning af webshops, sikkerhedstjek og optimering af jeres digitale arbejdsgange. Hvis det har strøm på eller kører kode, kan jeg som regel hjælpe.
Hvordan fungerer samarbejdet i praksis?
Det starter altid med en uforpligtende snak over en kop kaffe ☕. Vi kigger på jeres behov, og derefter finder vi den mest lean og effektive vej frem. Vi kan aftale en fast drift-aftale, eller vi kan løse opgaven som ad-hoc support, når behovet opstår.
Kører du ud til fysiske opgaver?
Ja, jeg kører gerne ud og kigger på jeres setup. Mange ting kan heldigvis løses remote, hvilket er hurtigst for alle parter, men jeg rykker ud, når der er behov for det.
Hvad koster det?
Det afhænger helt af opgavens omfang. Da der ikke er fordyrende mellemled, får I ærlig og gennemskuelig rådgivning. Kontakt mig for en snak om jeres projekt – så finder vi en fair pris.
Hjælper du med WordPress og WooCommerce?
Ja, i høj grad! Jeg har mange års erfaring med opsætning, vedligeholdelse, tilpasning og fejlretning af både WordPress-hjemmesider og WooCommerce-webshops. Uanset om du mangler skræddersyede funktioner, hjælp til hosting eller optimering af hastigheden, kan jeg hjælpe.
Kan du hjælpe med SEO og synlighed på Google?
Ja, absolut. En fin hjemmeside gør ingen forskel, hvis kunderne ikke kan finde den. Jeg hjælper med at optimere sitets struktur, indhold og tekniske opsætning (herunder SEO-værktøjer som Rank Math), så din virksomheid rykker op af Google-søgeresultaterne.

Kontakt DataDeluxe
Har I brug for en fast teknisk partner, hjælp til serverdrift, webudvikling, sikkerhed eller blot en uforpligtende snak om, hvordan vi kan optimere jeres setup?